Jels Mølle
20. marts 2023Gøhlmanns Mølle
20. marts 2024Vi er erfarne møllebyggere
Fokuseret på kvalitet
I 2022 fik vi besøg af en gruppe entusiaster fra USA, der selv besad en gammel dansk vindmølle. Det viste sig at være den gamle danske vindmølle fra Nørre Snede. Den havde stået der siden 1848 og indtil 1976. Efter denne tid, blev den pakket ned og fragtet til Elk Horn i Iowa, USA.
En facinerende historie om ildsjæle, der både ønsker deres danske historie fysisk tilstede i form af en mølle og 300 frivillige der hjalp med til at rejse den flotte men slidte mølle i USA.
Der var adskillige udfordringer med selve fragten, der skulle afskibes fra Århus Havn til New York. Fragtfirmaet ville have forudbetaling på 2000 dollars og endnu et gebyr på 680 dollar måtte de af med i New York for opbevaring af møllen inden den sidste tur mod Elk Horn. De godt 20 meter lange vinger kunne nu ikke fragtes på de amerikanske landeveje. Derfor endte man med at dele dem i 2, og producerede herefter nogle helt nye vinger ved genopbygningen.
Danish Windmill landede i Elk Horn ved sin rette adresse 4. februar 1976 eskorteret af en flot hvid Cadillac. Herefter startede den langsommelige proces med genopbygningen sammen med de 300 frivillige, der havde meldt sig til at deltage.
Flere dele måtte udskiftes i forbindelse med genopførslen i USA. En del af træet havde taget skade af det fugtige danske vejr, gennem de seneste knap 125 år. Den samlede pris på opførelsen endte på ca. 100.000 dollars. I dag vil det svare til lidt over 1/2 million dollars.
Kort tid efter denne mølles udvandring til USA, blev det forbudt at afgive flere danske møller til udenlandske aftagere. Møllen i Elk Horn er den eneste danske fungerende mølle den dag i dag.
Møllen er bygget med et aktivt museum i de vikingelignende sidebygninger. Når der kommer turister, er der mulighed for at malle lidt korn og se hvordan møllen fungerer. Men også at forstå lidt mere af den danske agrikultur og vindmølleteknik - ikke mindst i et historisk dansk perspektiv. Møllen bliver ikke brugt til andet end undervisning og fremvisning.
1848
Møllens historie
I denne fortælling om den danske mølle i Nørre Snede, blev det den sidste vindmølle der blev sendt ud af landet fra DK. Møllen er i dag en stor del af fortællingen om de danske indvandreres historie i USA, men inden den danske historie for alvor skulle berettes gennem møllen som vartegnet over den oprindelige 100% dansk-beboede by. Efter 1864 krigen i DK havde en del danskere søgt lykken i USA og oprettet byen Elk Horn i præriestaten Iowa. Her byggede de kirker, højskoler og forsamlingshuse. Det var ofte driftige mænd og kvinder.
Harvey Sornson, der var 3. generations dansker, havde været på besøg i DK og set møllen, der var ved at forfalde. Han fik idéen til at den skulle flyttes til USA. Folk synes han var skør, da han vendte tilbage med ideen, men en lokal storbonde synes om at have en mølle stående fra Danmark, og de begyndte at planlægge flytningen. Den kostede 11.000 dollars at købe, men endte med at have kostet ca. 100.000 dollars.
For at huske opbygningen, byggede man en mølle i størrelsen 1:10 med nummerede dele, så kunne man lettere samle møllen igen efter adskillelse.
2023
Restaurering af hele møllen
I 2022 havde vi et skønt besøg fra USA med de mest entusiastiske folk med stor kærlighed til danske møller. Erik og Morten tog med dem på tur rundt til et par stykker af de lokale sønderjyske møller, spiste dansk smørebrød og snakkede en masse møller. I 2023 kom turen til USA hvor vores møllebygger Erik, tog den lange tur for at sikre de mest nødvendige restaureringer af den tidligere dansk-placerede mølle i Elk Horn.
I sær møllesten og krøjeværk fik et grundigt eftersøn og mindre midlertidige reparationer.
Møllen er ikke i for god fatning, og trænger til endnu mere mølle-kærlige-hænder. Vi er i fuld gang med at planlægge de næste besøg, nu hvor omfanget af restaurering er afklaret.
Møllen, der i forvejen er den største attraktion i Iowa, bliver ikke mindre, efter restaureringen.
Vi ser frem til samarbejdet de næste par år, og du kan følge arbejdet med møllen både her og gennem facebook.